Introduktionstur

Kunne du tænke dig at prøve en svæveflyvetur?

Vil du gerne vide om svæveflyvning er noget for dig? Så læs med her.

Hvis du er interesseret i at vide mere om svæveflyvning og prøve en tur i ét af vores 2-sædede fly, kan vi tilbyde en såkaldt “introduktionstur”.
Følgende gælder for alle vores introduktionsflyvninger:

– En tur varer typisk mellem 6-15 min.
– Prisen for en tur er 400 kr.
– Du flyver med en erfaren pilot i et tosæddet fly.

Klubben er 100% drevet af klubbens medlemmer, uden kommercielle interesser.
Vi flyver meget gerne introduktionsture, men kontakt klubben på tlf. 75 55 71 86 for at høre om der er mulighed for flyvning den dato du kunne tænke dig.
Det kan som regel lade sig gøre, dog kan flyene være afsted på tur eller til konkurrence, så det er altid godt at forhøre sig på forhånd.

Du skal altid kontakte klubben på dagen for flyvning kl. 9.30, da vi så har haft briefing og kender dagens vejr og program for dagen. I tilfælde af regnvejr kan vi være nødt til at aflyse flyvningen.

Info:
– Vi flyver alle weekender i sommermånederne (april til oktober)
– Husk påklædning efter vejret.
– Sko skal sidde fast på fødder (ingen løse slippers).
– Evt. solhat og solbriller.
– Medbring evt. madpakke. Ventetid før flyvning må påregnes, da klubbens elever og medlemmer som udgangspunkt har førsteprioritet.
– Der vil være mulighed for at købe lidt i klubbens kantine (toast, sodavand og is mm.)
– Svæveflyvning er afhængig af vejret – så vi flyver ikke hvis det regner, eller ved kraftig vind.
– Ingen alkohol eller andet rusmiddel må indtages i forbindelse med flyvning eller på flyvepladsen. Berusede/påvirkede personer må ikke opholde sig på flyvepladsen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Kolding Flyveklub 🙂